Brøndby tabte i Tyskland

26. januar 2013 16:55 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Brøndby tabte i Tyskland
Billede mangler

Brøndby kom hurtigt foran mod Energie Cottbus, men måtte se sig besejret 2-1 på et straffesparksmål i overtiden.

 

Brøndby mødte lørdag eftermiddag tyske Energie Cottbus som led i holdets forberedelser til forårssæsonen i Superligaen. Men selvom danskerne hurtigt kom foran, måtte de se sig besejret i sidste minut, hvor Banovic sikrede Cottbus en 2-1-sejr med en straffesparksscoring.

Cheftræner Auri Skarbalius var ikke at finde på Brøndby-bænken til kampen i Tyskland. Træneren var nødsaget til at blive i Danmark på grund af sygdom i familien. I Auris fravær stod Bent Christensen med ansvaret for kampen, og han kunne se sine spillere komme godt fra start. Efter blot tre minutters spil opsnappede Quincy Antipas en tilbagelægning og gjorde det til 1-0.

Føringen skulle dog kun holde fem minutter. Cottbus’ Sanogo brød igennem i venstre side og udplacerede Michael Tørnæs i Brøndby-målet med et flat skud. Længe så det ud til, at den stilling skulle holde, men i overtiden afgjorde Cottbus altså kampen på en staffesparksscoring.

Tipsbladet.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu