Brystbombe beder Thorning om at åbne munden

14. juni 2012 10:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Brystbombe beder Thorning om at åbne munden
Billede mangler

Den engelske model og sangerinde Samantha Fox, der er kendt for sine oppustede fortrin, er normalt ikke en, man forbinder med Helle Thorning-Schmidt.
Men nu beder den berømte blondine statsministeren og resten af den danske regering om at åbne munden over for Kina under det kinesiske præsidentbesøg i Danmark. Modellen håber, at den danske regering vil presse Kina i forbindelse med de truede kinesiske tigere, som er hendes mærkesag.
– Jeg håber, at den danske regering vil hjælpe de resterende 3.200 tigre tilbage i naturen ved at lægge pres på den kinesiske præsident i forbindelse med hans kommende besøg i Danmark. Disse ‘Tiger farme’, hvor dyrene sultes ihjel, så deres kropsdele kan sælges hurtigst muligt, skriver Samantha Fox i en pressemeddelelse.
I Kina slår man tigre ihjel for at bruge deres knogler til traditionel kinesisk medicin. Det betyder, at de store, smukke kattedyr både holdes fanget under kummerlige forhold og er i fare for udryddelse.
Den tidligere så frække model og sangerinde har nu kastet sig ind i kampen for at redde tigeren, og det kinesiske besøg i Danmark er en chance for at få fokus på sagen.
Nu er det så op til regeringen, om de vil følge modellens opfordring. Den kinesiske præsindet Hu Jintao lander i aften og mødes i morgen med dronning Margrethe.
Kilde: BT.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu