BT: Hemmelig dagbog er bombe i skattesagen

25. oktober 2012 06:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
BT: Hemmelig dagbog er bombe i skattesagen
Billede mangler

BT bringer i dagens avis uddrag fra den ”hemmelige” dagbog som en central placeret embedsmand i skatteforvaltningen i København har skrevet.
 
Dagbogen handler om Helle Thorning-Schmidts og hendes mand, Stephen Kinnocks skattesag. Den blev oprindeligt slettet, men en genskabt computer-version belaster Skatteministeriets topfolk i Skattesagen. Dagbogen er skrevet af skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra Skat København.
 
Dagbogen skulle ifølge avisen beskrive, at den tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft fra første dag fuldstændig overbevist om, at Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock skulle betale skat i Danmark
 
Ifølge BT er Lisbeth Rasmussens dagbogsnotater én lang frontberetning om daglige kampe og diskussioner med Troels Lund Poulsens højre hånd, Peter Loft, og ministerens særlige rådgiver Peter Arnfeldt. Og om hendes oplevelse af at være under pres og om dyb mistillid mellem de to instanser: Skatteministeriet og skatteforvaltningen i København.
 
Skattedirektøren slettede oprindeligt sin dagbog men politiet sporede den i en backup-fil, og den er nu en del af Skattesagskommissionens materiale. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu