Bube færdig efter dårligt taktisk løb

1. marts 2013 20:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bube færdig efter dårligt taktisk løb
Billede mangler

Et dårligt taktisk løb af Andreas Bube sendte ham ud i mørket allerede i indledende heat på 800 meter ved inde-EM i Scandinavium i Göteborg.

 

Det lå i luften allerede på tredje og næstsidste omgang, at løbet var kørt for Bagsværd-løberen. Planen var at holde sig i kontakt med de forreste, men Andreas Bube lå sidst og kom aldrig op.

Han blev nr. 4 af de fem løbere i et ujævnt og langsomt heat i 1.51.88. Kun de to bedste gik videre.

Så gik det bedre for 400 meter-løberen Nick Ekelund-Arenander. Han kvalificerede sig til semifinalen med 47.31 på en tredjeplads i sit heat.

– Jeg tror på, at jeg kan lave ravage i semifinalen, lyder det optimistisk fra den dansk/svenske sprinter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu