Byggeregler skal lukke hashcafé

1. februar 2013 09:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Byggeregler skal lukke hashcafé
Billede mangler

Politiet har ikke formået at bremse salget af hash fra en ulovlig hashcafé i det centrale Aabenraa, men nu prøver Aabenraa Kommune med byggeloven i hånden. Det skriver JydskeVestkysten.

 

Ifølge kommunen har indehaveren af 7-4-20 Smokers Union i det centrale Aabenraa ikke søgt om tilladelse til at indrette lokalet som café, så derfor har man udstedt en såkaldt standsningsmeddelelse og krævet hashcaféen lukket øjeblikkeligt.

Indehaver Basir Pekerman afviser imidlertid at rette sig efter det kommunale krav.

– De siger, at jeg bygger, men det er ejeren og ikke mig, der bygger noget. Det hele er en misforståelse, og de må komme med noget bedre, hvis de vil skræmme mig væk, siger han til jv.dk.

Ifølge Basir Pekerman har han åbnet caféen i protest mod forbuddet af hash. Politiet har ved flere lejligheder ransaget caféen og beslaglagt hash og skunk.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu