Cancellaras flamske evangelium

31. marts 2013 18:24 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Cancellaras flamske evangelium
Billede mangler

Timing er ikke alt. Men den er vigtig. Og uden en klar og stringent fornemmelse for at gøre det onde ved sine nærmeste konkurrenter, kan man i realiteten sætte al forarbejdet over styr i et cykelløb.

 

Fabian Cancellara har lært det på den hårde måde i denne sæson, når han har været i direkte duel mod Peter Sagan. Den slovakiske komet kører med ynglingens sorgløshed og uovervindelige kryptonitudstråling i sit hjerte. Det er kækt, på kanten af det pralagtige, og når man som Sagan tillige kan trække en fyrig finish ud af benene, skal det blive svært at hamle op med.

Det hjælper at have en fornemmelse for brosten. Også selv om det kan være forbundet med smertelig nedtur som for et år siden, hvor Cancellara styrtede i Flandern Rundt og blev ført væk med et kompliceret kravebensbrud.

Ejendom

Påskesøndag gjorde Cancellara igen den belgiske klassiker til sin ejendom med en sans for at ramme sin værste rival et sted mellem hjertekulen og de stålsatte lægge, da løbet gik ind i sin absolut afgørende fase.

Cancellara strammede skruen over to omgange. Først med en stærk acceleration på Oude Kwaremont stigningen og få kilometer senere med yderligere en justering på Paterbergs trange og bumlede brostensstykke, som fik slået de afgørende sprækker i Sagans panser.

Det så enkelt ud. Men som Cancellara selv sagde det efterfølgende, var det præcis i det moment, han kunne gøre en forskel.

»Jeg led på de asfalterede stigninger, men kunne se, at jeg havde det bedre på brostenene, når det gik opad,« resummerede forhåndsfavoritten efter at have vundet løbet for anden gang i karrieren.

Mærkeligt løb

»Det var et mærkeligt løb. Vi startede i meget høj fart, men herefter blev det en taktisk affære. Det var en fantastisk holdpræstation,« lød det rosende fra Cancellara med henvisning til det ellers ofte så mærkværdigt dysfunktionelle Radioshack-mandskab, hvor erfarne kapaciteter som landsmanden Gregory Rast, den ukrainske ulv Yaroslav Popovych og den genopstandne flamske jernmand Stijn Devolder leverede en sammenhængende kollektiv indsats.

Trumfen stod der Cancellara på. Også selv om Lars Bak og Lotto, under indtryk af rivalerne fra QuickSteps kollektive nedsmeltning og superstjernen Tom Boonens tidlige exit, fik placeret Jurgen Roelandts som en offensiv forpost inden Cancellaras offensiv og dermed fik en fin podieplacering i hus.

Lå på jorden for et år siden

»Jeg er virkelig, virkelig glad nu. For et år siden lå jeg på jorden og så det hele falde fra hinanden. I dag fik jeg bragt Flandern ’hjem igen,« sagde Cancellara efter at have fået støv og snavs tørret af det svedgrimede ansigt.

De danske forhåbninger havde forlods knyttet sig til Matti Breschel, men den danske klassikerspecialist var det tyndest tænkelige øl i et land, hvor humlen flyder rigt og alkoholtungt.

»Desværre kunne jeg mærke på den sidste opstigning af Kwaremont, at der manglede power i benene til at kunne følge med Sagan, da han rykkede efter Fabian. Nu må vi kigge fremad mod Paris-Roubaix,« lød den ærlige snak fra Breschel, der sluttede uden for top 20.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu