Carlsberg skruer ned for ambitionerne

18. februar 2013 08:55 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Carlsberg skruer ned for ambitionerne
Billede mangler

Carlsberg bliver lidt svagere i koderne og skruer ned for ambitionerne. Selskabets tidligere klare målsætninger for indtjeningen i hver af koncernes tre hovedregioner bliver nu droppet. Det drejer sig om Nord- og Vesteuropa, Østeuropa og Asien.

I stedet bliver de nu afløst af en målsætning for Vesteuropa og en generel målsætning for resultatet pr. aktie.

Mere præcist hedder den nye målsætning nu to ambitioner, der dels går ud på, at forbedre overskudsgraden i Vesteuropa med 50 basispoint eller mere om året i de kommende mindst fem år.

Derudover opstiller bryggeriet en målsætning om langsigtet at genere en gennemsnitlig vækst i justeret underliggende resultatet pr. aktie på over 10 pct. pr. år.

Det skuffer aktieanalytiker i Sydbank Morten Imsgard.

»Det er det mest negative i regnskabet. De langsigtede målsætninger bliver langt mere mudrede. For Østeuropa er det et resultatet af, at Carlsberg må erkende, at deres indtjening er påvirket af en række eksterne faktorer, som de ikke selv kan forudse,« siger Morten Imsgard.

Han mener, at det bliver sværere at gennemskue regnskabet, når der ikke længer er nogen specifik målsætning for, hvordan indtjeningen i Østeuropa og Asien skal udvikle sig.

»Det ville være rart, om Carlsberg tror, at de kan komme op på den indtjening i Østeuropa, som de tidligere har haft. For Vesteuropa er tidshorisonten for den hidtidige målsætning blevet trukket ud,« siger Morten Imsgard.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu