Caroline Wozniacki ude af Australian Open efter nederlag til Kim Clijsters

24. januar 2012 06:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Caroline Wozniacki ude af Australian Open efter nederlag til Kim Clijsters
Billede mangler

3-6, 6-7. I to sæt vandt Kim Clijsters tidligt tirsdag morgen dansk tid over Caroline Wozniacki i kvartfinalen i Australian Open.
 
Dermed må Caroline Wozniacki endnu engang udskyde drømmen om at stå med et Grand Slam-trofæ i hånden.
 
Caroline Wozniacki fandt i kampen aldrig det aggressive spil frem, som hun ellers har haft succes med ”down under”. Dermed blev hun ret hurtigt presset.
 
Første sæt stod der Kim Clijsters på og derfor var det afgørende, at Caroline Wozniacki kom ud til andet sæt med en helt anden indgang til spillet.
 
Det skete desværre ikke, og faktisk så det ud som om, at det skulle blive en meget kort affære, da Clijsters førte 2-5.
 
Først da Caroline Wozniacki fik brudt Clijsters tilbage og hun kom op på 6-6, var der gnist i danskerens spil.
 
Desværre for Wozniacki kørte Kim Clijsters sejren hjem i sættets tiebreak, som hun vandt 4-7.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu