Cecilie Frøkjær om brud: Derfor gik vi fra hinanden

12. april 2012 09:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Cecilie Frøkjær om brud: Derfor gik vi fra hinanden
Billede mangler

Cecilie Frøkjær og Peter Mogensen var indtil for et par måneder siden kærester – nu fortæller Cecilie Frøkjær hvorfor de gik hvert til sit.
 
Der var dyb tavshed, da tv-værten Cecilie Frøkjær og politisk kommentator og Kraka-direktør Peter Mogensen for et par måneder siden valgte at droppe kæresteriet og gå hvert til sit.
 
Nu er Cecilie Frøkjær dog klar til at fortælle, hvad der gik galt. Det sker i Billed Bladet, hvor tv-værten afviser, at bruddet skete fordi den ene part havde fundet en ny flamme.
 
”Vi blev nødt til at erkende, at vi er to vidt forskellige steder i livet, både arbejdsmæssigt og personligt, og det var derfor svært at få enderne til at mødes, siger hun og fortæller, at de begge er kede af det, men stadig taler sammen”, siger Cecilie Frøkjær til Billed Bladet.
 
Det var i Cecilie Frøkjærs eget talkshow ”Den nøgne sandhed” at de oprindeligt fik øjnene op for hinanden. Peter Mogensen var netop blevet skilt fra sin kone gennem 11 år mens Cecilie Frøkjær havde været single et stykke tid efter det forliste ægteskab med Lars Daneskov med hvem Cecilie Frøkjær har børnene Mikkel og Sarah med.
 
Cecilie Frøkjær og Peter Mogensen nåede aldrig at flytte sammen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu