Cem Aydin sagen: Politiet efterlyser hovedvidne i drabssag

23. januar 2012 23:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Cem Aydin sagen: Politiet efterlyser hovedvidne i drabssag
Billede mangler

Politiet har modtaget omkring 100 henvendelser i sagen om den 21-årige Cem Aydin, der blev tæsket ihjel på Frederiksberg i sidste uge.
 
Men nu efterlyser politiet en person, der med alt sandsynlighed har set den ene af gerningsmændene.
Det skriver BT.
 
Politiet har ham ikke mistænkt for at have deltaget i overfaldet.
“Det viser sig, at der faktisk er tale om den mand, der anmeldte overfaldet. Han holdt sammen med to kvindelige passagerer på Kong Georgs Vej, og han har beskrevet, hvordan gerningsmændene kom løbende i små grupper,” siger politikommissær Hans Erik Raben.
 
Han har desuden set den ene af gerningsmændene fortæller politikommissæren.
“Han fortæller, at en mand på omkring 185-190 cm stiller sig ud på vejen og ser hen mod bagenden af hans bil. Manden er ikke maskeret, og han har karseklippet hår, en mørk dunjakke med hætte og mørke joggingbukser på,” siger han.
 
Politiet efterlyser vidner til overfaldet eller folk der har set de biler, som gerningsmændene flygtede i; en sølvfarvet BMW E46 fra 3-serien og en hvid eller sølvgrå Ford Mondeo fra år 2000-2005.
 
Oplysninger kan gives til Københavns Politi på 114.
Kilde: BT
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu