Chef i politiet går efter milliard-skandale

1. maj 2012 18:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Chef i politiet går efter milliard-skandale
Billede mangler

Rigspolitiets it-chef Lars Guld Fuglsang fratræder nu sin stilling tre måneder efter skrinlægningen af det 500 millioner kroner dyre it-system Polsag.
Det oplyser Rigspolitiet til Newspaq.
Lars Guld Fuglsang fratræder sin stilling som afdelingschef i Koncern IT den 1. maj 2012 efter gensidig overenskomst, som det hedder det i en udtalelse fra rigspolitichefen.
– Jeg vil gerne takke Lars for indsatsen og anerkende de resultater, som han har været med til at opnå i sin tid som chef på it-området i politiet, udtaler Jens Henrik Højberg.
Efter flere år undervejs måtte Rigspolitiet 3. februar i år kaste håndklædet i ringen og skrotte it-systemet Polsag, der har kostet skatteyderne en halv milliard kroner.
Systemet, som it-giganten CSC har udviklet, skulle have håndteret sagsbehandlingen hos politiet, men er nu endegyldigt droppet efter flere merbevillinger.
Udviklingen af Polsag startede i 2007 – og systemet blev sat i pilotdrift på Bornholm i december 2010.
– Pilotdriften på Bornholm har været plaget af omfattende fejl i systemet, som ikke har kunnet udbedres tilfredsstillende, lød det dengang fra Rigspolitiet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu