Cheferne fylder på skolebænken

13. marts 2012 10:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Cheferne fylder på skolebænken
Billede mangler

Danske chefer løser i stigende grad billet til kompetencegivende efteruddannelse.
En ny opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af ledere, der sidste år tog efteruddannelse, er steget.
De tre største lederuddannelser: Den Grundlæggende Lederuddannelse, Akademiuddannelsen i ledelse og Diplomuddannelsen i ledelse, har oplevet en stigning på fire procent i forhold til 2010.
Det overrasker uddannelseschef hos Lederne, Thomas Christensen. For under en økonomiske krise er det ofte efteruddannelsesbudgettet i virksomhederne, der bliver ofret.
“Så det er glædeligt, at lederne stadig finder tid og økonomi til at kvalificere sig som ledere. Med de udfordringer, vi ser på de enkelte virksomheder i dag, har vi brug for topkvalificerede ledere,” siger Thomas Christensen.
De tre store lederuddannelser har siden 2007 oplevet en vækst på hele 86 procent.
Inden for det offentlige har 6.000 ledere siden 2007 gjort brug af deres ret til lederuddannelse på diplomniveau.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu