Chelsea storsejrede i FA-cuppen

17. februar 2013 15:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Chelsea storsejrede i FA-cuppen
Foto: Colourbox.

Chelsea slog uden større problemer Brentford og er videre til 1/8-delsfinalerne den engelske FA Cup.

 

Chelsea var sidst i januar i problemer af fjerde runde af FA Cuppen, da man var på besøg hos Brentford FC fra den tredjebedste række. Først med otte minutter igen udlignede Fernando Torres Brentfords 2-1 føring og tvang dermed de to klubber ud i endnu en kamp.

Og her var der ingen slinger i valsen fra Chelsea, der hjemme på Stamford Bridge vandt med 4-0 på fire mål i anden halvleg.

Efter 54 minutter landede et langt udspark fra Petr Cech hos Juan Mata, der fra kanten af feltet bankede bolden i mål uden chance for målmand Simon Moore. 14 minutter efter kunne Brasilianske Oscar gøre det til 2-0 med en elegant scoring med hælen tæt under mål inden Frank Lampard og John Terry lukkede kampen med de sidste to mål.

Det tog dog lidt tid for Chelsea at komme i gang, og første halvleg bød ikke på de store chancer. Tættest på var Oscar, der efter en halv times spil ramte stolpen.

Derefter var det faktisk Brentford der fik bolden i mål, da gæsternes Marcello Trotta opsnappede en bold og passerede Petr Cech. Desværre for The Bees glemte dommer Neil Swarbrick alt om fordelsregel og dømte frispark til Brentford, efter David Luiz havde nedlagt Adam Forshaw på kanten af feltet.

I anden halvleg slap kræfterne så småt op for de rødstribede Brentford-spillere, der havde sværere ved at følge med Chelsea og ikke fik skabt de store muligheder.

Dermed er Chelsea klar til at møde Middlesbrough på næste onsdag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu