Chok fra rummet: Dobbelt så mange pingviner

14. april 2012 12:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Chok fra rummet: Dobbelt så mange pingviner
Billede mangler

Forskere har for første gang talt kejserpingvinerne på Antarktis – Sydpolen – ved hjælp af satellit-teknologi.
Og set på god afstand viser det sig nu, at der er næsten 600.000 af de ikoniske fugle.
Det er dobbelt så mange, som man hidtil har troet, skriver BBC.
Med de mere præcise informationer om pingvinerne er forskerne nu bedre i stand til vurdere, om de er truet af klimaforandringer.
“Disse studier giver os en grundlæggende estimat af antallet. Og det er overraskende, fordi der er dobbelt så mange pingviner, som vi troede. Nu er vi i stand til at følge med i, hvordan bestanden ændrer sig over tid,” siger den britiske Antarktis-forsker Peter Fretwell til BBC.
Pingvinerne er blevet talt af britiske, amerikanske og australske forskere, som har publiceret resultatet i tidsskriftet PLoS One.
Der er 44 kolonier af kejserpingviner på det hvide kontinent, inklusive syv, som man ikke tidligere havde opdaget.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu