Chriostine Antorini til kamp mod pjæk

22. november 2011 08:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Chriostine Antorini  til kamp mod pjæk
Billede mangler

Børne- og undervisningsministeren opretter en udviklingspulje til forsøg med fastholdelse og bekæmpelse af fravær. ”Det er bedst, når alle er her”, hedder kampagnen, der skal skabe opmærksomhed om fravær i undervisningen og sprede de gode eksempler.
Fravær har store konsekvenser. Elever kan få svært ved at følge med i undervisningen eller droppe ud, fordi de mangler et tilhørsforhold i klassen og ikke føler sig forpligtede over for uddannelsen.
Derfor er det vigtigt, at alle elever føler, at de hører til i et klassefællesskab.
Under mottoet ”Det er bedst, når alle er her” lancerer Ministeriet for Børn og Undervisning den 22. november 2011 en landsdækkende kampagne, der skal forebygge fravær i grundskolen og ungdomsuddannelserne og sprede de gode eksempler på, hvad der virker.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini supplerer kampagnen med en udviklingspulje.
– Fravær har store konsekvenser for eleverne. De får dårligere faglige resultater, og undervisningen forringes for alle de andre, hvis der ofte mangler elever. Vi ved, at meget fravær kan føre til frafald. Vi ved også, at initiativer som for eksempel vejledning og ekstra opmærksomhed hjælper. Mange folkeskoler og ungdomsuddannelser gør allerede en stor indsats for at forebygge og forhindre fravær. Men vi har brug for mere viden om, hvordan fravær bedst bekæmpes, og vi skal sprede de gode eksempler. Derfor har jeg taget initiativ til at oprette en udviklingspulje, så skolerne kan søge om midler til forsøg med fastholdelse og bekæmpelse af fravær, siger Christine Antorini.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu