City-stjerne kørte bil uden kørekort

8. marts 2013 14:29 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
City-stjerne kørte bil uden kørekort
Billede mangler

Nicklas Bendtner er ikke den eneste, der er kommet på kant af loven i sin bil. Manchester Citys angriber Carlos Tevez blev torsdag aften anholdt af politiet i Macclesfield for at køre i bil uden kørekort, og han risikerer nu i værste fald en fængselsstraf, skriver The Guardian.

 

I januar mistede Tevez kørekortet i et halvt år, for i to tilfælde ikke at give politiet oplysninger om to trafikuheld, han var involveret i.

Dengang forklarede Tevez, at han ikke forstod, at de breve, han fik tilsendt fra politiet, var fra ordensmagten. På de officielle breve fra politiet stod der ikke ordet ‘Police’ nogen steder, men derimod ‘Constabulary’, som på dansk kan oversættes til politikorps. Derfor svarede han ikke, og det kostede ham altså kørekortet i seks måneder.

Ifølge politiet i Cheshire er Carlos Tevez løsladt mod kaution og kan derfor som udgangspunkt godt være med, når Manchester City lørdag møder Barnsley i FA Cuppen, hvis Roberto Mancini ønsker at bruge argentineren.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu