Contador på andenpladsen

10. marts 2013 17:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Contador på andenpladsen
Billede mangler

Efter en dramatisk femte etape i Tirreno-Adriatico kunne Joaquim Rodriguez fra Katusha Team lade sig hylde som etapevinder.

Etapen, der var 230 km lang og blev domineret af et malende Sky-mandskab, var bjergrig, og den afsluttede da også af med en lille eksplosiv stigning, hvilket plejer at være noget for Rodriguez.

Det viste sig også at være tilfældet søndag, og Katusha-rytteren rykkede efter planen på stigningen, uden at de øvrige ryttere kunne følge med, og han vandt etapen med otte sekunder ned til forfølgerne.

Team Saxo-Tinkoffs Alberto Contador kom i mål på en tredjeplads og tager dermed løbets samlede andenplads. Spanieren kom i mål sammen med Sky’s Chris Froome, der viste gode takter, men ikke formåede at udnytte sit holds store arbejde på etapen fuldt ud.

Dermed er det stadig Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step), der er i besiddelse af førertrøjen på trods af, at han tabte vigtige sekunder på den afsluttende stigning.

– Vi fik set, at Sky-mandskabet består af mænd af kød og blod, og de kan knækkes, hvis man tilrettelægger angrebene fornuftigt og med is i maven. I morgen (mandag.red.) venter endnu en hård etape, hvor alt kan ske. Og Alberto har ikke fået mindre blod på tanden efter dagens flotte etape, siger Saxo-Tinkoffs sportsdirektør, Fabrizio Guidi, på holdets hjemmeside.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu