Contador tabte tid i Argentina

24. januar 2013 10:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Contador tabte tid i Argentina
Billede mangler

Team Saxo-Tinkoff var fremme i front, men de sled forgæves i jagten på en etapesejr i Tour de San Luis.

 

Et udbrud var af sted på den første halvdel af de 173 km, og her satte Team Saxo-Tinkoff rytterne sig frem i spidsen af feltet for køre udbryderne ind.

12 km før mål lykkedes det, og så begyndte feltets topryttere at røre på sig. Men ved foden af den afsluttende stigning skød den 27-årige brasilianer Alex Diniz af sted, og han holdt hele vejen til målstregen.

Alberto Contador måtte snart slippe, og i stedet var det belgieren Jurgen Van den Broeck og amerikanske Tejay Van Garderen, der sammen med italieneren Mauro Santambrogio satte tempoet i favorit-gruppen.

I mål var Diniz, der tidligere har afsonet to års karantæne for doping, 24 sekunder foran Santambrogio på andenpladsen med polakken Michal Kwiatkowski inde i samme tid. Contador kom ind som nummer 13, 48 sekunder efter den vindende brasilianer.

– Etapen udviklede sig helt efter bogen, og drengene arbejde flot i fronten af feltet for at barberet udbrydernes forspring ned, og det lykkedes at hente dem inden afslutningen. Desværre rakte benene ikke til et topresultat, men holdet kørte en god etape, sagde Team Saxo-Tinkoff’ sportsdirektør Philippe Mauduit.

Torsdag venter en enkeltstart på 19 km, endnu en mulighed for Contador til at teste vinterformen. Løbet slutter søndag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu