Cremedronningen Rudolph nu med overskud

13. marts 2013 07:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Cremedronningen Rudolph nu med overskud

Efter seks hårde år giver tidligere tv-vært Andrea Elisabeth Rudolphs hudplejefirma overskud.

 

Andrea Elisabeth Rudolph blev for alvor landskendt på TV2 som vært for tv-programmet Vild med Dans gennem fire sæsoner, men hun har de senere trukket sig tilbage fra skærmarbejdet for at arbejde i eget firma. Hun stiftede Rudolph Care i 2006, og det første hudplejeprodukt kom på markedet i 2009.

Sammen med et dansk hudplejelaboratorium brugte hun tre år på at udvikle cremeopskrifter, der kunne blåstemples af både det europæiske Eccocert og det nordiske Svanemærke. De første fem år giv virksomheden underskud, men den udvikling er nu vendt, skriver Dagbladet Børsen.

– Vi havde hele tiden kalkuleret med underskud de første par år, men jeg havde måske håbet på, at vi kunne have vendt det hurtigere, siger Andrea Elisabeth Rudolph til Børsen.

Undervejs i forløbet har hendes mor måttet træde til med en kontant kapitalforhøjelse på 3 mio. kr., da Rudolph Care i 2010 havde en egenkapital på minus 2,5 mio. kr. Selskabets bruttoomsætning landede på cirka 2,2 mio. kr. i 2012, og resultatet efter skat endte på plus 610.000 kr., skriver Børsen.

Produkterne sælges i Norge, Belgien og England og Danmark. Direktøren forventer vækst fremadrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu