Cyperns finansminister træder tilbage

2. april 2013 14:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Cyperns finansminister træder tilbage
Billede mangler

CYPERN: Den cypriotiske finansminister, Michael Sarris, trækker sig fra sin post. Det skriver flere internationale medier.

 

Michael Sarris skal selv have informeret om sin opsigelse, efter at forhandlinger i forbindelse med den redningspakke fra EU og Den Internationale Valutafond, der går hårdt ud over landets rigeste bankkunder, er afsluttet.

Ifølge den cypriotiske avis Phileleftheros erstattes Michael Sarris af Cyperns nuværende beskæftigelsesminister, Haris Georgiades.

Landets præsident, Nicos Anastasiades, har ifølge AFP accepteret sin finansministers opsigelse.

BNB/AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu