Dags Dato: Fredag den 24. august 2012

24. august 2012 00:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dags Dato: Fredag den 24. august 2012
Billede mangler

Dagens navn er Bartholomæus dag – han var den af Jesus disciple, som efter traditionen bragte kristendommen til Indien, hvor han senere blev levende flået.
 
Et gammelt nordisk navn for dagen er “Bertel Brydestrå” – måske fordi de sene auguststorme ville knække strået, hvis ikke høsten var i hus inden Bertelsdag. I gamle nordiske almuesamfund måtte man ikke tænde kunstigt lys til arbejde inden døre, før ved Bertelsmesse.
 Historiske begivenheder:
79 – Et af historiens voldsomste udbrud fra vulkanen Vesuv begynder, og betyder at byerne Pompeji, Herculaneum og Stabiae bliver begravet i aske.
1572 – Under massakren på Bartholomæusnatten bliver ca. 20.000 franske Calvinister på ordre af kong Karl den 9. henrettet.
1949 – NATO-pagten træder i kraft.
1981 – Mark David Chapman idømmes livsvarig fængselstraf med mulighed for løsladelse efter tyve år for mordet på John Lennon.
1988 – Hanne Bech Hansen bliver udnævnt til chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) – og dermed verdens (formodentlig) første kvindelige spionchef.
1991 – Præsident Mikhail Gorbatjov går af som generalsekretær og leder for Sovjetunionens kommunistiske parti og anbefaler at partiet opløses.
2004 – To tjetjenske selvmordsterrorister bringer deres bomber til sprængning i to russiske indenrigsfly. Alle 89 ombordværende blev dræbt.
2006 – Den Internationale Astronomiske Union omdefinerer “planet”-begrebet, hvilket medfører, at Pluto ikke længere er en planet.
 Født:
1726 – Peter Cramer, dansk maler (død 1782).
1899 – Jorge Luis Borges, argentinsk forfatter (død 1986).
1919 – Niels Viggo Bentzon, dansk komponist, pianist og organist (død 2000).
1922 – Howard Zinn, amerikansk historiker (død 2010).
1929 – Yasser Arafat, palæstinensisk leder (død 2004).
1949 – Niels Brunse, dansk forfatter og oversætter.
1957 – Stephen Fry, engelsk komiker og skuespiller.
1960 – Kim Christofte, dansk fodboldspiller.
1981 – Chad Michael Murray, Amerikansk model og skuespiller.
 Dødsfald:
1802 – Niels Ditlev Riegels, dansk historiker, samfundskritiker og spion (født 1755).
1905 – Fritz Koch, dansk arkitekt (født 1857).
1938 – Verner Dahlerup, dansk filolog og ordbogsgrundlægger (født 1859).
1954 – Getúlio Vargas, brasiliansk præsident (født 1882) – selvmord.
1997 – Lise Roos, dansk filminstruktør (født 1941).
 
Kilde: Wikipedia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu