Dags Dato: Mandag den 1. oktober 2012

1. oktober 2012 06:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dags Dato: Mandag den 1. oktober 2012
Billede mangler

Dagens navn er Remigius dag. Remigius bliver biskop i Reims som 22-årig og er Frankrigs skytshelgen. Han dør 96 år gammel i 533.
 
Den 1. oktober er samtidig FN’s Internationale dag for ældre samt Den Internationale Vegetardag.
 Historiske begivenheder:
1884 – Dagbladet Politiken udkommer for første gang.
1928 – Sovjetunionen lancerer første 5-årsplan, der skal forøge landbrugs- og industriproduktionen.
1971 – Disneyworld, verdens største forlystelsespark, åbner i Florida.
1973 – Danmark indfører loven om fri abort.
1976 – Gunnar “Nu” Hansen forlader Danmarks Radio efter 41 år.
1982 – Helmut Kohl afløser den vesttyske kansler Helmut Schmidt.
1988 – TV 2 begynder at sende.
1989 – Et homoseksuelt par bliver som de første i verden viet på Københavns Rådhus.
1996 – Poul Erik Skov bliver formand for SiD efter Hardy Hansen.
2004 – Operaen overdrages af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til Københavns Kommune.
2004 – TV 2 Charlie går i luften.
2005 – Terrorbombning på Bali. En serie bomber spredte død og ødelæggelse i tre turistbyer på Bali. Der meldes om mindst 26 omkomne.
2008 – 25-øren udgår som gyldigt dansk betalingsmiddel.
 Født:
1881 – William Boeing, flyingeniør og grundlægger af Boeing-flyfabrikkerne (død 1956).
1908 – Herman D. Koppel, dansk komponist (død 1998).
1910 – Bonnie Parker, amerikansk gangster, kendt som den ene halvdel af Bonnie og Clyde (død 1934).
1913 – Mads Eg Damgaard, dansk tæppefabrikant og politiker (død 1999).
1924 – Jimmy Carter, USA’s 39. præsident (1977-81).
1935 – Julie Andrews, engelsk sanger og skuespiller (Mary Poppins).
1941 – Lars Knutzon, dansk skuespiller og instruktør.
1966 – George Weah, tidligere fodboldspiller og politiker i Liberia.
 Dødsfald:
1684 – Pierre Corneille, fransk dramatiker (født 1606).
1873 – Sir Edwin Landseer, britisk maler og billedhugger (født 1802).
1875 – Frederik Georg Julius Moltke, dansk politiker og udenrigsminister (født 1825).
1929 – Antoine Bourdelle, fransk billedhugger og maler (født 1861).
1941 – Palle Rosenkrantz, dansk forfatter (født 1867).
1979 – Roy Harris, amerikansk komponist (født 1898).
 Kilde: Wikipedia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu