Dags Dato: Tirsdag den 5. juni 2012

5. juni 2012 09:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dags Dato: Tirsdag den 5. juni 2012
Billede mangler

Dagen navne er både Kong Hans samt Bonifacius – det er grundlovsdag, FNs internationale Verdens Miljødag samt Fars Dag.
 Begivenheder:
1795 – København brænder. Ved 15-tiden udbrød brand i “Dellehaven” på Holmen, og kraftig vind fik ilden til at brede sig. Dagen efter var mere end 900 ejendomme nedbrændt og 75 beskadiget, og 6.000 københavnere var hjemløse.
1827 – Tyrkerne erobrer Akropolis og rykker ind i Athen.
1849 – Kong Frederik 7. underskriver Danmarks Riges Grundlov. Dermed skiltes magten i tre myndigheder: Den Lovgivende, den Udøvende og den Dømmende. Grundloven sikrede borgerlig og religiøs frihed, forbud mod censur og offentlighed i retsplejen.
1915 – Med 111 stemmer mod én vedtages det at give stemmeret til kvinderne i Danmark. Senere på dagen underskrev Kong Christian 10. den nye Grundlov. Det var den anden Grundlov.
1945 – Tyskland opdeles i en fransk, en britisk, en amerikansk og en russisk zone.
1968 – Senator Robert Kennedy, yngre broder til den myrdede præsident John F. Kennedy, snigmyrdes i Los Angeles.
1977 – Den første personlige computer, Apple II, kommer på gaden, designet af Steve Wozniak og Steve Jobs, baseret på 6502 microprocessoren. Apple I var ikke en fuldstændig computer, men snarere et motherboard.
1984 – På Normandiets kyst afslører Prins Henrik et mindesmærke for de 8.000 danske søfolk, der deltog i de allieredes invasion i 1944.
1986 – En FN rapport anslår, at 50.000 afrikanere har AIDS.
2002 – Elizabeth 2. fejrer 50 år på tronen. Der afholdes en stor rockkoncert med alle de engelske stjerner. Elizabeth kører gennem London i sin imponerende guldkaret.
2002 – Bestyrelsen for Venstre i Farum ekskluderer Peter Brixtofte, som har været medlem i 37 år. Brixtofte befinder sig i USA til alkoholafvænning.
 Født:
1723 – Adam Smith, skotsk økonom & Liberalismens “fader”(død 1790).
1878 – Pancho Villa, mexikansk revolutionær (død 1923).
1946 – Bent Haller, dansk forfatter og billedkunstner.
1947 – Morten Sabroe, dansk forfatter og journalist.
1960 – Jørn “Jønke” Nielsen.
1972 – Tina Bilsbo, dansk tv-vært og forfatter.
 Dødsfald:
1764 – Jens Schielderup Sneedorff, dansk forfatter (født 1724).
1892 – Emilius Ferdinand Nobel, dansk tobaksfabrikant (født 1810).
1908 – Jonas Lie, norsk forfatter (født 1833).
1963 – Henrik Kauffmann, dansk diplomat (født 1888).
1984 – Povl Sabroe (“Den Gyldenblonde”), dansk journalist (født 1897).
2004 – Ronald Reagan, amerikansk præsident og skuespiller (født 1911).
 
Kilde: Wikipedia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu