Dags Dato: Torsdag den 5. april 2012

5. april 2012 00:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dags Dato: Torsdag den 5. april 2012
Billede mangler

5. april hedder Irenes dag – det er årsdag for drab på to studerende på Aarhus Universitet i 1994 og så har Mette Lisby fødselsdag.
 
Den 5. april er døbt Irenes dag efter den standhaftige og fromme Irene, der sammen med sine søstre Agape og Chionia blev anklaget for at være i besiddelse af kristne bøger. De blev brændt på bålet i Saloniki i 304 sammen med deres bøger, efter de nøgne var ført til et bordel, hvor de dog ikke blev forulempet.
 Begivenheder
1428 – Den første artilleriduel på dansk grund finder sted, da en hanseatisk flåde angriber København. Dermed får krudtet sin debut i Danmark.
1933 – Den Internationale Domstol i Haag afgør med stemmerne 12 mod 2, at Danmark har suverænitet over hele Grønland. To år tidligere havde norske fangere okkuperet dele af Østgrønland, og kaldt det for Erik Raudes land. Den norske regering havde bakket okkupationen op.
1946 – De sovjetiske tropper forlader Bornholm, efter at Danmark har afgivet løfte om, at kun dansk militær vil overtage bevogtningen. Russerne havde besat Bornholm den 9. maj året før, da den tyske besættelsesmagt her nægtede at kapitulere. Den russiske besættelse var forløbet fredeligt.
1990 – Ejeren af Jysk Sengetøjslager, Lars Larsen, meddeler på et pressemøde, at han opretter et rejsebureau – Larsen Rejser.
1994 – En 35-årig sindsforvirret mand dræber to og sårer to andre kvindelige studerende på Aarhus Universitet, og begår derefter selvmord.
2010 – 4 personer styrter ned nær Sæby, Nordjylland, i deres eget lille Piper Warrior sportsfly. 3 omkommer, den yngste pige overlever. Der er tale om byggematadoren Niels Birch Nielsen og 3 andre familiemedlemmer.
 Født:
1908 – Bette Davis, amerikansk skuespillerinde (død 1989).
1916 – Gregory Peck, amerikansk skuespiller (død 2003).
1950 – Agnetha Fältskog, svensk sangerinde i ABBA.
1968 – Mette Lisby, dansk stand-up komiker og skuespiller.
1976 – Fernando Morientes, spansk fodboldspiller.
 Dødsfald:
1966 – Svend Fleuron, dansk forfatter (født 1874);
1975 – Chiang Kai-shek, kinesisk general og politiker (født 1887).
1976 – Howard Hughes, amerikansk industrimand (født 1905).
1994 – Kurt Cobain, amerikansk musiker (født 1967) – selvmord.
2005 – Saul Bellow, amerikansk forfatter, 89 år.
2008 – Charlton Heston, amerikansk skuespiller (født 1924).
 
Kilde: Wikipedia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu