Dalby får landsholdscomeback

21. marts 2013 18:59 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dalby får landsholdscomeback
Billede mangler

Det gik slet ikke for de danske håndboldkvinder, da de onsdag aften åbnede sin deltagelse ved denne uges Golden League-turnering i Frankrig med at tabe 24-40 til Norge.- Vores indsats var uværdig. Det var flovt af os. Men jeg er ikke rystet. Så dårligt kan vi simpelthen ikke spille én gang til, siger Jan Pytlick.Fredag aften får hans hold muligheden for at revanchere sig mod Frankrigs viceverdensmestre.- Og vi har tænkt os at gribe chancen. Franskmændene er fysisk stærke. Jeg forventer en lige kamp, hvor sejrschancerne er fifty-fifty, siger Jan Pytlick.Han brugte torsdagen til at rejse sine spillere mentalt.- Jeg har været i dialog med hver enkelt spiller på to-mands-hånd. Det var jo over hele linjen, der blev kikset. Undskyldninger er der mange af. For eksempel havde vi en turbulent tur herned, og spillerne har derhjemme været gennem et stramt kampprogram, siger Jan Pytlick og tilføjer:- Men det skal ikke bortforklare nederlagets størrelse. I min verden er det ok at tabe med otte mål, når man spiller elendigt. Til gengæld er det uacceptabelt at tabe med 16 mål. Set i bakspejlet var det en af de dage, hvor absolut intet fungerede for os.Jan Pytlick har i kampen mod Frankrig tænkt sig at give comeback til venstrehåndsskytten Camilla Dalby og debut til playmaker Jane Schumacher.- Begge sad udenfor mod Norge. Men de spiller helt sikkert. Endnu har jeg ikke besluttet, hvem de erstatter, siger Jan Pytlick.

 

Lørdag afslutter landsholdet sin Golden League-deltagelse i denne omgang mod Rusland.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu