Dame-tophold tabte efter 18 kampe uden nederlag

6. marts 2013 22:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dame-tophold tabte efter 18 kampe uden nederlag
Billede mangler

FCM Håndbold måtte onsdag højst overraskende se sig slået af KIF Vejen i Dame Håndbold Ligaen.

 

Med tålmodigt angrebsspil og solidt forsvarsspil lykkedes det for KIF Vejen at vinde kampen 23-21 mod det suveræne tophold, der inden opgøret var ubesejrede i 18 kampe på stribe.

– Det er stort. Det viser, hvor høj moral vi har, at vi kan komme tilbage, selvom vi er bagud, sagde KIF Vejens målvogter, Rikke Poulsen, til Jydske Vestkystens hjemmeside efter kampen.

Begge hold er sikre på at gå videre til mellemspillet.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu