Danmark brød krigsregler

23. december 2011 08:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danmark brød krigsregler
Billede mangler

Danmark tog langt flere krigsfanger i Irak, end hvad der hidtil har været kendt.
Frem til 2003 blev mere end 500 fanger således tilbageholdt af danske styrker, skriver Politiken i dag.
De har tallene fra forsvarschef Knud Bartels, der har sendt dem i et svar til forrsvarsminister Nick Hækkerup.
I brevet står også, at fangerne i “mindre et mindre antal tilfælde” blev overført til irakiske myndigheder, hvilket er ulovligt.
Indtil nu har det ellers heddet sig, at forsvaret kun har tilbageholdt 200 irakiske fanger. Derudover har det aldrig været bekræftet at danskere har udleveret fanger til irakiske myndigheder.
“Tallet på over 500 fanger er dramatisk over de knap 200, der tidligere har været talt om,” siger forsvarsminister Nick Hækkerup til de nye oplysninger.
“Brevet viser også, at det er sket i noget, der ligner et mønster,” fortsætter ministeren.
Ifølge forsvarschef Knus Bartels selv er det udtryk for, at det danske forsvar ikke havde styr på, hvad der foregik i Irak.
Kilde: Politiken

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu