Danmark er kommet tættere på milliardrabat

8. februar 2013 07:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danmark er kommet tættere på milliardrabat
Billede mangler

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er kommet et stort skridt nærmere regeringens mål om at få forhandlet en dansk EU-rabat på én milliard kroner hjem.EU-præsident Herman Van Rompuy har taget det danske krav med på den skitse, der bliver forhandlet videre ud fra fredag.

 

Men Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, understreger, at rabatten ikke er hjemme endnu.

– Der er ikke noget, der er sikkert, før forhandlingerne er afsluttet. Men vi har gode argumenter for, hvorfor vi skal have en rabat, og hvorfor vi ikke skal betale for de andre landes rabatter, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

– Det, der ligger på bordet lige nu, er et skridt i den rigtige retning, både når det drejer sig om rabat, et mindre EU-budget og det danske krav om, at vi skal bruge pengene lidt klogere, fortsætter han.

Forhandlingerne er genoptaget fredag morgen, hvor EU-landenes forhandlerne kan komme med indsigelser til kompromisforslaget fra Herman Van Rompuy.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu