Danmark får endnu to-stjernet Michelin-restaurant

14. marts 2013 10:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danmark får endnu to-stjernet Michelin-restaurant
Billede mangler

Geranium har fået sin anden Michelin-stjerne, og Kadeau går direkte ind i guiden med en stjerne.

 

Torsdag formiddag blev sløret løftet for, hvem der optræder i Guide Michelin Main Cities of Europe 2013, der udgives af dækvirksomheden Michelin.

»Uanset, om du leder efter en stjernerestaurant eller et hyggeligt, lokalt spisested, så har Michelins anonyme inspektører udvalgt det bedste, København har at tilbyde,« siger Carl Stenson, informationschef hos Michelin i Norden, i en pressemeddelelse.

Noma og Geranium optræder begge med to stjerner i den nye guide. Følgende har fået en stjerne: Grønbech & Churchill, Relæ, Den Røde Cottage, AOC, Kokkeriet, Era Ora, Formel B, Kiin Kiin, Kong Hans Kælder, Søllerød Kro og Kadeau.

I 2013-guiden er der blevet plads til 1.574 hoteller og 2.154 restauranter fra 44 byer og 20 lande. Kun 15 restauranter har tre stjerner.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu