Danmark hænger på regningen ved ja til bankunion

25. januar 2013 04:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danmark hænger på regningen ved ja til bankunion
Billede mangler

Dansk medlemskab af EUs bankunion vil forpligte Danmark på lige fod med euro-landende, siger EU-kilder.

 

Irland leder i øjeblikket forhandlingerne om en europæisk bankunion og har givet udtryk for et ønske om at inkludere Danmark, Sverige og andre medlemslande, der ikke er med i euro-samarbejdet, i unionen.

Men det bliver ikke gratis.

– Alle deltagende lande skal være omfattet af alle regler, forpligtigelser og garantier, siger en kilde tæt på euro-landenes forhandlinger til Information.

Danskerne vil således skulle hæfte solidarisk for andre EU-landes banker, hvis danske banker skal med under det nye banktilsyn i Frankfurt.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere sagt, at hun var positiv over for dansk deltagelse i banktilsynet, men også at det ikke måtte give Danmark flere udgifter.

– Danske skatteborgere skal ikke betale for gæld i andre lande. Det gælder også bankgæld, sagde statsministeren dengang ifølge Information.

Men enten er man helt med i bankunionen, eller også er man slet ikke med, mener Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS).

Ifølge ham vil det være umuligt for Danmark kun at være med i dele af samarbejdet. Til gengæld bankgarantien også beskytte den danske finanssektor, påpeger han.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu