Danmark i finalen ved håndbold EM efter 25-24-sejr over Spanien

27. januar 2012 19:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danmark i finalen ved håndbold EM efter 25-24-sejr over Spanien
Billede mangler

Danmark gjorde fredag aften det, kun meget få troede på efter at Danmark kom videre til mellemrunden med 0 point. De skal spille finalekamp.
Det står klart efter en flot- men smal – sejr over de spanske favoritter på 25-24.

Kampen begyndte ellers meget nervøst for begge holds vedkommende. Men det var Spanien, der først fik styr på nerverne og var på et tidspunkt foran med fire mål ved stillingen 3-7. Men så kom de danske håndboldherrer i omdrejning og kunne gå til pausen med 12-10. Mikkel Hansen sluttede 1. halvleg med manér, da han scorede direkte på 3-meters frikast efter pausefløjtet havde lydt. Nøjagtigt som han gjorde under OL.

Straks fra 2. halvlegs begyndelse havde Danmark styr på kampen – og holdt Spanien på nogen lunde sikker afstand hele vejen hjem. Men så fik Spanien igen fat i kampen og trak stille men sikkert ind på Danmark.

Med 12 minutter igen – ved stillingen 19-18 tog Wilbek sin sidste time-out – for at få ro på spillet og sat system på angrebene.
Men lige lidt hjalp det – Spanien kom på 19-19 inden Danmark igen kom foran ved Rasmus Lauge, der hamrede bolden i kassen. Kort efter sørgede Lasse Swan også for dansk mål og dermed en to-måls føring på 21-19.

Kampen var dog langt fra afgjort. For de to hold fulgtes godt ad – frem til 23-23. Her scorer Mikkel Hansen ret heldigt til 24-23 hvorefter spanierne laver en teknisk fejl. Det gør Mikkel Hansen også og Spanien scorer på det efterfølgende kontraangreb til 24-24.

Mikkel Hansen stiger i det efterfølgende angreb til vejrs og banker bolden i kassen. Og da spanierne misser det næste angreb, var sejren dansk.

Modstanderen i EM finalen bliver enten Serbien eller Kroatien.
Så du kampen – og hvad synes du om den? Skriv din kommentar herunder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu