Danmarksmester i Sosu: Louise har intet job

31. maj 2012 13:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danmarksmester i Sosu: Louise har intet job
Billede mangler

24-årige Louise Sørensen er egentlig uddannet som social- og sundhedsassistent, men arbejder i dag i løntilskud i en børnehave i Kolding.
Det tiltrods for at hun sammen med klassekammeraten Ida vandt Danmarksmesterskabet i Sosu, skriver fagbladet FOA.
– Jeg elsker at skulle hjælpe andre mennesker. At kunne gå ud og sige: ‘Goddag fru Petersen, hvordan har du det i dag? Det er lysten til at hjælpe andre, der fik mig til at tage uddannelsen, siger hun til fagbladet.
Louise har søgt over 50 job som social -og sundhedsassistent, siden hun blev færdig i 2011, men har ikke kunnet finde et job inden for branchen.
– Man begynder at tvivle på, om man er god nok, når man får så mange afslag, siger hun.
Nogle stillinger har omkring 500 ansøgere og det er tit dem med erfaring, der får jobbet, fortæller Louise.
Ledigheden blandt nyuddanede sosu-hjælpere var i 2011 på 7,7 procent, og hvis man sammenligner det med tal fra 2008, hvor den var på 1,9 procent, svarer det til en firdobling.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu