Dansk ambassadør: Der lugter brændt i gaderne

13. februar 2012 09:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansk ambassadør: Der lugter brændt i gaderne
Billede mangler

En lugt af brændt hænger over Athen her til morgen.
De græske politikere stemte sent søndag en sparepakke til knap 25 milliarder kroner igennem, og det fik op mod 100.000 sure grækere til at slippe aggressioner løs på gaden, fortæller Tom Nørring, Danmarks ambassadør i Grækenland, til Newspaq.
“Det her har været virkeligt voldsomt. Jeg plejer ofte at sige, at man skal tage det med et gran salt, når man ser demonstrationer på tv, så virker det altid voldsommere. Men det vil jeg bide i mig, når det gælder, hvordan det udviklede sig i går,” forklarer han.
Ambassadøren vurderer, at der særligt var et par tusind fra det såkaldt anarkistiske miljø, som var dem, der satte ild i gaden.
“Jeg har ikke tal på hvor mange bygninger og forretninger, der blev brandstiftet eller brændt ud. Flere bygninger er der hvert fald. Da jeg stod op her til morgen, kunne jeg se røg stige op fra flere steder i byen, og da jeg gik ned til ambassaden, der kunne jeg lugte røgen. Der lugter simpelthen brændt i gaderne ,” siger Tom Nørring.
Op mod 100 meldes såret i kampe mellem hovedsageligt mellem anerkisterne og politiet.
Grækernes egen sparepakke giver samtidig adgang til EU’s gigantiske hjælpepakke på 960 milliarder kroner.
Ifølge Tom Nørring vil roen i løbet af mandagen brede sig blandt den almene frustrere græker, men det vil ikke fører til nye uroligheder.
“Man vil simpelthen plejetømmermændene efter gårsdagens begivenheder. Jeg kan ikke forestille mig, at det fortsætter på den måde igen. Og så vil vi i den kommende tid være vidne til nye strejker og demonstrationer,” lyder vurderingen fra den danske ambassadør.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu