Dansk computer-mus vinder international ergonomipris

19. december 2011 17:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansk computer-mus vinder international ergonomipris
Billede mangler

Oyster Mouse hedder musen, som er udviklet af danske Test Lab. Den kan bruges uanset om man bruger højre eller venstre hånd.
 
Danske Test Lab vandt forleden en international ergonomipris for deres nyudviklede ”Oyster Mouse”,d er er en ergonomiveig computermus.
 
Musen kan bruges af både højre og venstre hånd. Den kan vippes og stilels vertikalt – nøjagtig som man åbner en østers. Det giver hele ti forskellige arbejdsstillinger.
 
”Musen er en spændende nyhed på arbejdsmiljø-fronten, fordi man med et enkelt klik kan flytte belastningen til nogle andre muskler. Musens mange indstillinger gør det nemt og naturligt at skifte arbejdsstilling, mens man sidder og udfører sit arbejde, hvilke vil inspirere og motivere medarbejderne til selv at handle i retning af mere variation og bevægelse,” siger fysioterapeut Pernille Andersen fra virksomheden ergomentor, der rådgiver virksomheder og medarbejdere om arbejdsmiljø og ergonomi.
 
Musesmerter er en udbredt folkesygdom. En ny rapport fra analyseinstituttet Userneeds foretaget blandt godt 1000 personer viser, at mere end hver anden dansker, der arbejder foran en computer, klager over musesmerter.
 
Et godt forebyggende råd til. Hvordan man undgår musesmerter er, at man skifter arbejdsstilling mellem højre og venstre hånd. Det mindsker nemlig belastningen. Og her er Oyster Mouse et godt arbejdsredskab. Musen er nemlig vendbar.
 
”De ti forskellige håndstillinger i én og samme mus gør OysterMouse til en fantastisk nyskabelse og en gave til folk, der har problemer med musearm. Desuden er det positivt, at den har en dobbeltklik-funktion, som gør, at man i mange situationer kan nøjes med ét klik i stedet for to, hvilket alt sammen kan være med til at forebygge museskader,” siger Pernille Andersen fra ergomentor.
Det er da også musens helt unikke egenskaber, der i sidste uge udløste en pris til Test Lab System ved The National Ergonomics Conference and Exposition i Las Vegas, hvor fagfolk inden for ergonomi fra hele verden mødes for at finde nye veje til at forebygge arbejdsskader.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu