Dansk Detail: Afgifter har bivirkninger

22. december 2011 15:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansk Detail: Afgifter har bivirkninger
Billede mangler

En ny undersøgelse viser, at 31 procent af danskerne vil søge mere mod den tyske grænse for at købe ind, når de nye højere afgifter træder i kraft fra henholdsvis 1. januar og 1. april 2012.
Men det overrasker på ingen måde Dansk Detail, der til gengæld er bekymret for, at danskerne vil fylde andet end de afgiftsramte varer som øl, vin, chokolade og cigaretter i indkøbsvognen, når de alligevel er i Tyskland.
“Når man kører sydpå for at købe dagligvarer, så viser alt erfaring, at så slår man også lige vejen ind forbi den nærmeste storby, hvor man også gerne købe special- eller udvalgsvarer, som tøj og sko eksempelvis,” siger direktør for Dansk Detail, Jens Birkeholm, til Newspaq.
Men ifølge Socialdemokratiets skatteordfører, Thomas Jensen, så har man i Skatteministeriet øje for udviklingen i grænsehandlen for de forskellige varegrupper.
“Skatteministeriet laver løbende vurderinger af grænsefølsomhed for de enkelte varer, og det har man gjort i flere år. Så vi skal nok få en god diskussion på længere sigt, når den her lov har fået lov at virke et stykke tid,” siger han til Newspaq.
De øgede afgifter på varer som slik, sodavand og chokolade stiger i pris fra 1. januar, og cigaretterne stiger den 1. april 2012.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu