Dansk Folkeparti: Længere fængselsstraf for dummebøder

18. december 2011 11:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansk Folkeparti: Længere fængselsstraf for dummebøder
Billede mangler

“Du kiggede på min kæreste. Nu skal du betale 10.000 kroner.” Den slags konsekvensanalyser kaldet dummebøder skal straffes strengere end strengt. Sådan skriver Berlingske Tidende i dag.
 
Dansk Folkeparti mener, at der skal indføres minimumsstraffe på dummebøderne. Man skal mindst ind at ruske tremmer i et år, hvis man har gjort sig til selvbestaltet bødeudskriver.
“Dummebøder og våbenbesiddelse skal koste det samme, og det er minimum et års fængsel. Når man får et års fængsel, er det noget, der kan mærkes,” siger DF’s retsordfører, Peter Skaarup, til Newspaq.
 
Men det mener en bandeekspert og SSP-medarbejder ikke nødvendigvis vil have en præventiv effekt og dermed nedbringe antallet af dummebøder i det hårdeste kriminelle miljø.
“Dummebøder er blevet lidt mere almindelige, for vi ser nogen, der egentlig ikke laver helt så alvorlig kriminalitet, men uddeler de her dummebøder, fordi de ser det som en let måde at skaffe penge. Selv meget unge, helt ned til 15-16-års alderen, uddeler dummebøder. Og når ofrene først har betalt, så kommer de bare igen,” siger Jean-Jacques Royal til Berlingske.
 
Eksperten mener dog, at hårdere straffe for dummebøder måske kan begrænse fænomenet for små amatørkriminelle og unge.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu