Dansk Folkeparti vil ikke særbehandle i trafikken

21. marts 2013 11:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dansk Folkeparti vil ikke særbehandle i trafikken
Billede mangler

Et afbalanceret bud på hvordan man løser de trafikale problemer i fremtidens Danmark.

 

Sådan vurderer Dansk Folkeparti den trafikaftale, som Transportministeriet offentliggjorde torsdag formiddag.

»Dansk Folkeparti ønsker ikke særbehandling til forskellige transportformer, men lægger stor vægt på, at privatbilisme og offentlig transport kan supplere hinanden, og at der findes et alternativ til bilen. Det opnår vi blandt andet ved at forbedre togdriften mellem de større danske byer,« siger trafikordfører Kim Christiansen (DF).

Trafikforliget er en aftale mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, og den omfatter investeringer for 3,5 milliarder kroner i 2013 alene. Der er blandt andet sat penge af til at starte byggeriet af en motorvej mellem Herning og Holstebro og en ny bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund.

»Trafikaftalen dækker en meget bred palet og er et godt udgangspunkt for den fremtidige planlægning af projekter,« siger Kim Christiansen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu