Dansk landsholdsstjerne rejser til Qatar

27. marts 2013 13:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dansk landsholdsstjerne rejser til Qatar
Billede mangler

Økonomiske problemer i den spanske storklub Atletico Madrid har sendt den danske storskytte Nikolaj Markussen på klubjagt. Men nu har den tårnhøje venstre back efter alt at dømme fundet klubben, der i fremtiden skal betale hans månedsløn.

 

Det var ventet at Markussen ville skifte til en klub i Tyskland, men han har taget fusen på alle. I stedet skriver han under med El Jaish Sports Club fra oliestaten Qatar. 

– Vi kan ikke udtale os på nuværende tidspunkt, men kan blot henvise til et pressemøde som holdes i Doha i dag kl 15.00 dansk tid, siger Markussens agent Christian Henriksen i en pressemeddelelse om det forestående skifte. 

Sporten.dk følger op på sagen, når flere oplysninger foreligger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu