Dansk minister vil have styr på farm-uro

1. april 2013 11:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dansk minister vil have styr på farm-uro
Billede mangler

Hærværket og angrebet mod en dansk kaffefarm er ikke et enestående tilfælde i Uganda.

 

Berlingske Nyhedsbureau har kendskab til en anden sag om en dansk farm, der er havnet i en konflikt med de ugandiske myndigheder, og ifølge Dansk Industris internationale kontakter har der på det seneste været en del problemer i nogle regioner i Uganda.

»Reglerne skal overholdes. Derfor er det også blevet taget op med præsidenten. Jeg har ganske tydeligt udtrykt over for ham, at den politiske indblanding i sagen må høre op,« siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der påpeger, at selve sagen må ordnes i de ugandiske retsinstanser.

Den politiske indblanding bliver bragt op, fordi det er den ugandiske minister for land, der har stået i spidsen for den gruppe af personer, der har angrebet den danske farm.

Christian Friis Bach er netop hjemvendt fra et besøg i Uganda. Det afrikanske land modtog i 2011 365,5 millioner kroner fra den danske stat i udviklingsbistand. Danmark valgte i 2012 at suspendere udviklingshjælpen til Uganda grundet en svindelsag, men traditionelt har Uganda været betragtet som en af dansk udviklingsbistands største succeser.

»Jeg har virkelig stået på mål for Uganda over for virksomheder og organisationer, fordi det er et land med fremdrift. De her sager tegner billedet af landet, der er ærgerligt. Det skal alle arbejde sammen om at forbedre,« siger ministeren, der ved flere samtaler med højtstående personer i det politiske landsskab i Uganda har gjort det klart, at sagerne gør det svært at fortsætte med at udvikle partnerskaber om handel og bistand i landet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu