Dansk præst presses væk i sexsag

21. maj 2012 16:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansk præst presses væk i sexsag
Billede mangler

En bøde på 1000 kroner i en gammel blufærdighedssag har presset en katolsk sognepræst ud. Det skriver berlingske.dk.
Den katolske kirkes leder i Danmark, biskop Czeslaw Kozon, har bedt præsten gå, fordi politiet i 2000 anklagede og sigtede præsten for blufærdighedskrænkelse.
Derfor måtte han betale en bøde på 1.000 kroner, og sagen er så alvorlig, at han ikke kan være præst.
– Præsten bliver bedt om at trække sig af præventive grunde. Sagen har allerede været hos politiet, og politiet har rejst en sigtelse. Selv om præsten benægter, så har præsten accepteret bøden, siger pastor Niels Engelbrecht som talsmand for seksuelle overgreb.
– Biskoppen har for at undgå, at der sker noget fremadrettet, måtte bede præsten om at trække sig tilbage, siger han til berlingske.dk
I 2010 anklagede flere danskere katolske præster for seksuelle krænkelser i Danmark. Kirkens ledelse fik kritik for ikke at reagere hurtigt nok samt for at nedtone anklagerne.
Flere præster blev suspenderet, og kirkens ledelse undskyldte overfor de krænkede.
De bad en uvildig advokat undersøge, om kirken havde håndteret sagerne korrekt.
Biskop Czeslaw Kozon var orienteret om anklagerne mod præsten for blufærdighedskrænkelse i 2000, men alvoren gik først op for kirkens ledelse ved advokatundersøgelsen.
– I forbindelse med advokatundersøgelsen har vi fået indblik i papirerne fra politiet og er blevet opmærksom på, at politiet har foretaget en sigtelse for blufærdighedskrænkelse, og at sagen var afsluttet ved, at præsten accepterede en bøde på 1000 kroner, siger Niels Engelbrecht.
Kaare Rübner kritiserer kirkens håndtering af sagen. Han er formand for de kritiske katolikker.
Han siger til b.dk, at det lader til, at biskoppen har prøvet at skjule informationen.,

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu