Dansk teaterstykke om Anders Breivik vækker vrede

19. januar 2012 07:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansk teaterstykke om Anders Breivik vækker vrede
Billede mangler

Når det københavnske CaféTeatret til sommer fremfører den norske massemorder Anders Breviks manifest som en monolog, så vækker det skarp kritik fra flere sider – også fra teaterverden i Norge.
 
Tragedien, der kostede 77 personer livet enten ved bombeattentatet i Oslo eller den efterfølgende brutale nedslagtning på øen Utøya, er en dårlig ide at gå så tæt på så kort tid efter. Det mener Per Blach Sørensen, der selv mistede sin datter, Hanne Anette Blach Fjalestad i juli sidste år – dræbt af Breiviks kugler.
 
”Jeg oplever det, som om nogen forsøger at tjene penge på andres sorg. Stykket bliver en slags accept af hans handlinger”, siger Per Blach Sørensen til Politiken.
 
Men det er netop kun ved at gå ind i Breiviks tankegang, at man kan undgå en gentagelse af tragedien, mener den kunstneriske leder af CaféTeatret, Christian Lollike:.
”Det tankesæt, der ligger bag handlingerne, er ikke enestående. Det er udtryk for et politisk ideologisk ståsted. Det kan ske igen”, siger Christian Lollike.
 
Men over for Politiken afviser Erik Ulfsby, teaterchef for Det Norske Teater i Oslo, det argument. Han tager også afstand fra CaféTeatrets projekt.
”Lollikes argument er en dårlig undskyldning for at lokke opmærksomhed til sit eget projekt,” siger Erik Ulfsby til Politiken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu