Dansk turist knivdræbt i England

11. august 2012 11:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansk turist knivdræbt i England
Billede mangler

En dansk mand er blevet dræbt af knivstik i det sydlige England.
Forbrydelsen skete torsdag eftermiddag i byen Hassocks i West Sussex, skriver britiske medier.
I en lejlighed i byen blev en 52-årig dansker, som beskrives som turist, stukket i brystet.
West Sussex Police har anholdt en mistænkt i sagen. Den 27-årige mand ventes fremstillet for en dommer lørdag, oplyser det britiske nyhedsbureau Press Association.
Tilsyneladende kendte offeret og forbryderen hinanden.
En talsperson for politiet siger ifølge nyhedsbureauet, at den dræbtes familie er blevet underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu