Danske Bank fryser ROJ TVs konti

1. februar 2012 20:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danske Bank fryser ROJ TVs konti
Billede mangler

ROJ-TV har fåte spærret deres konti i Danske Bank.
 
Det oplyser ROJ-TV selv i et nyhedsbrev.
 
ROJ-TV mener, at spærringen af deres konti er af politisk karakter
” I Danmark har dommen givet anledning til mange synspunkter, og ROJ TV’s bank har tilkendegivet sin holdning ved konsekvent at spærre alle ROJ TV’s konti, hvorved banken efter vor mening blander sig i den verserende og uafsluttede sag. Formålet hermed kan kun være at afskære ROJ TV fra at drive virksomhed,” lyder meldingen fra TV-stationen.
 
ROJ-TV blev tidligere på måneden kendt skyldige i at støtte den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der er på terrorlisten i Europa og USA.
 
ROJ-TV har valgt at anke dommen til Østre Landsret, men Danske Bank har alligevel valgt at spærre deres konti nu.
 
Radio- og TV-nævnet undersøger netop nu ROJ-TV’s udsendelser igennem de seneste tre måneder.
 
Radio- og TV-nævnet skal beslutte om ROJ-TV skal have inddraget deres sendelicens.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu