Danske kvinder vil rejse med kronprinsesse Mary

25. marts 2013 18:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danske kvinder vil rejse med kronprinsesse Mary
Foto: Facebook.

Kronprinsesse Mary er topscorer blandt de royale rejseledsagere danske kvinder vil have med på påskeshopping.

 

I påsken tager tusindvis af danskere på storbyophold med deres bedre halvdel, en god veninde eller måske endda en kollega, man svinger godt med. Men er danskerne interesserede i at have royalt følgeskab, når en ny metropol skal inspiceres? Resebureauet Appollo har spurgt landets kvinder.

Hvis de danske kvinder skal pege på en kongelig ledsager til en veninde/shoppe-tur til udlandet, falder valget for manges vedkommende på Kronprinsesse Mary fra Danmark. Det siger i hvert fald 27 % af de adspurgte i en undersøgelse, hvor danske kvinder har svaret. I den anden ende af skalaen ligger Dronning Elizabeth II fra Storbritannien, som ingen tilsyneladende har et større ønske om at have med sig på storbyophold (0 %).

– I anledning af påsken og de mange storbygæster, vi sender afsted i de kommende dage, har vi spurgt til de danske kvinders royale præferencer, og lidt populært kan man sige, at Kronprinsesse Mary er Danmarks ukronede modedronning, da 27 % af alle adspurgte kvinder svarer, at det er hende, de vil have med som ledsager på storbyferien. Kronprinsesse Mary stjæler således billedet fra de øvrige royale, og kun Kronprinsesse Victoria har lidt af den samme appel, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Nummer to efter Kronprinsesse Mary er således den svenske darling, Kronprinsesse Victoria, som 9 % af de adspurgte peger på. Og på en tredjeplads følger Prinsesse Marie fra Danmark med 5 %. Prinsesse Madeleine fra Sverige er ligeså interessant at have med som ledsager som Prinsesse Marie, da 5 % også peger på hende.

 

Hvem af følgende ville du helst have med på veninde/shoppetur til udlandet?

Kronprinsesse Mary (Danmark): 27 %

Ved ikke: 11 %

Kronprinsesse Victoria (Sverige): 9 %

Prinsesse Marie (Danmark): 5 %

Prinsesse Madeleine (Sverige): 5 %

Hertuginde Kate Middleton (Storbritannien): 4 %

Dronning Margrethe II (Danmark): 4 %

Kronprinsesse Mette-Marit (Norge): 4 %

Grevinde Alexandra (Danmark): 4 %

Dronning Elizabeth II (Storbritannien): 0 %

Dronning Silva (Sverige): 0 %

Dronning Sonja (Norge): 0 %

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu