Danske par går sammen på pension

28. december 2011 11:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danske par går sammen på pension
Billede mangler

Når danske par nærmer sig pensionsalderen, koordinerer de deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så de kan stoppe samtidig eller tæt på hinanden.
På trods af aldersforskelle vil vi nemlig helst opleve otiummet sammen, viser en ny undersøgelse fra ATP.
ATP har undersøgt, hvornår de, som er født i 1943, har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, afhængig af om de er i et parforhold eller er enlige.
Kun i hver tiende parforhold er der mere end fire års forskel, mens omkring halvdelen trækker sig tilbage inden for samme kalenderår.
“Det er helt banalt sjovere at holde fri med sin kære end alene, så det er helt klart en faktor, der har betydning. Det giver samtidig noget af forklaringen på, hvorfor kvinder er yngre end mænd, når de forlader arbejdsmarkedet,” siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, som har forsket i forskellige aspekter af parforholdet.
Efterhånden som efterlønnen udfases vil færre imidlertid få mulighed for gå på pension sammen, vurderer Michael Svarer.
“Efterlønnen har givet parrene oplagte muligheder for at tilrettelægge en fælles tilbagetrækning. Det er nok en del af årsagen til, at det i stigende grad er kvinder, der i dag benytter sig af efterlønsordningen,” siger han.
Seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mona Larsen, forudser, at konsekvensen enten bliver, at den ældre partner bliver længere på arbejdsmarkedet for at vente på den anden, eller at parrene ikke trækker sig tilbage sammen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu