Danske seniorer melder om EUs bedste arbejdsvilkår

22. januar 2013 12:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danske seniorer melder om EUs bedste arbejdsvilkår
Billede mangler

Danskere mellem 50 og 59 år er de mest tilfredse i Europa, når det gælder arbejdsvilkår, viser en undersøgelse på arbejdsmarkedet.

 

Og blandt andet derfor er danskere mellem 50 og 59 år de mest tilfredse i Europa, når det gælder arbejdsliv, mener økonomiprofessor Peder J. Pedersen fra Aarhus Universitet ifølge Magasinet Arbejdsmiljø.

– I Danmark har udviklingen under krisen fra 2008 været langt mere skånsom for ældre end for unge. For 60-64-årige er der endda tale om en højere andel i beskæftigelse i 2011 end i 2008. For alle andre aldersgrupper har beskæftigelsesandelen været faldende, men faldet har været langt mindst for folk i 50erne, siger Peder J. Pedersen til Magasinet Arbejdsmiljø.

I undersøgelsen, som er foretaget af EUs arbejdsmarkedsforskningsinstitut Eurofound, melder under fem procent af de adspurgte danskere, at de er utilfredse med deres arbejdsliv. I forhold til resten af EU, hvor gennemsnitligt en femtedel i samme aldersgruppe er kede af deres vilkår, ligger danskerne således meget lavt. Ifølge Peder J. Pedersen skyldes det, at mange danske arbejdspladser har en bevidst personalepolitik over for de ældre medarbejdere.

Af undersøgelsen fremgår det desuden, at danske kvinder generelt er mere utilfredse end danske mænd.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu