Danske Spil anklages for at favorisere

4. februar 2013 01:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danske Spil anklages for at favorisere
Billede mangler

Siden 2008 har firmaet F3 lavet TV-transmissioner af hestevæddeløb for Danske Spil, og noget tyder på, at det tidligere danske spilmonopol gerne ser, at det fortsætter sådan, selv om F3 er blevet kritiseret for kvaliteten af programmerne.Det mener flere eksperter, der har set på det nye udbud af opgaven til en værdi af 90 millioner kroner.

 

Lektor i udbudsret ved Copenhagen Business School (CBS) Grith Skovgaard Ølykke vurderer ifølge Jyllands-Posten på baggrund af udbudsmaterialet, at Danske Spil har givet sig selv frit spil til at vælge en samarbejdspartner uden af følge egne kriterier.

– Dette er et brud på udbudsreglerne, og hvis der klages i tide, kan konsekvensen blive, at klagenævnet kan annullere udbuddet og tvinge det til at gå om, siger hun til Jyllands-Posten.

Grith Skovgaard Ølykke bliver bakket op af Sune Troels Poulsen, der er lektor i udbudsret ved Københavns Universitet.

– Når man lægger det hele sammen, kunne noget tale for, at udbuddet er udformet sådan, at man gerne ser F3 som samarbejdspartner, siger han til Jyllands-Posten.

Danske Spil afviser kritikken.

– Vi mener, at vi har iværksat en åben og gennemsigtig proces i overensstemmelse med reglerne, siger informationschef Thomas Rørsig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu