Danske svinepatter hitter i Thailand

26. januar 2013 07:55 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danske svinepatter hitter i Thailand
Det er danske so-yvere, der er kommet i høj kurs. Foto: Colourbox.
Det er danske so-yvere, der er kommet i høj kurs. Foto: Colourbox.

Det er danske so-yvere, der er kommet i høj kurs. Foto: Colourbox.

Når danske svin bliver slagtet og kødet eksporteret, er det ikke bare flæsk og skinke, der bliver sendt af sted.

 

De første containere fyldt med danske svinepatter er således allerede sendt til Thailand, hvor de vil blive kogt, grillet og derefter serveret, skriver foodculture.dk. Og hvis der stadig er lidt svinemælk tilbage i yverne, bliver det tilsyneladende betragtet som værende ekstra lækkert.

– Ja, heldigvis kan vi da sige, at smag og behag er forskellig. Men når en kunde ude i verden efterspørger en vare, står vi naturligvis klar til at levere den – også når de beder om et so-yver, siger fabrikschef på Danish Crowns soslagteri i Skærbæk, Jens B. Jacobsen, til foodculture.dk.

I containeren vil der således også være svine-livmodere, som skal til Japan, hvor de bliver brugt som en vigtig smagsgiver i supper.

De noget specielle ordrer er dog en god forretning for slagterierne, da yvere og livmodere fra søer hidtil er blevet solgt til produktion af dyrefoder. Men nu er værdien mangedoblet ved at gå fra restprodukt til delikatesse i udlandet.

Grisen er dog ikke eneste dyr, der bliver sendt over verdenshavene: Hver dag bliver op mod 200.000 skoldede, frosne kyllingefødder således sendt til Kina, hvor de bliver kogt eller friteret.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu