Dansker omkom på dødsklippe på kendt ferie-ø

13. maj 2012 12:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dansker omkom på dødsklippe på kendt ferie-ø
Billede mangler

Det er ikke første gang, at stranden ved Amadores på Gran Canaria har kostet menneskeliv.
Den 41-årige dansker, der lørdag blev fundet død på øen, blev fundet tæt ved det sted, hvor tre personer omkom sidste år. Det skriver den spanske avis La Provincia.
Teorien hos det lokale politi er fortsat, at danskeren faldt de 18 meter ned fra klipperne efter at have drukket. Der blev tilsyneladende fundet to øldåser på det sted, hvor myndighederne mener, at han faldt fra.
En obduktion skal vise, om den omkomne var beruset, da ulykken skete.
Danskeren havde skader i hovedet og på kroppen, da han blev fundet af nogle turister.
Han har formentligt mistet fodfæstet, da han i de tidlige morgentimer opholdt sig på en sti øverst på klippen.
En 51-årig dansker er stadig savnet, efter at hans rygsæk og cykel blev fundet nær Soria-dæmningen.
Han er endnu ikke dukket op, og myndighederne har indstillet eftersøgningen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu