Dansker på 29.-plads blandt Asiens bedste restauranter

25. februar 2013 14:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dansker på 29.-plads blandt Asiens bedste restauranter
Billede mangler

Den danske restauratør Henrik Yde Andersen, der driver gourmetrestauranten »Kiin Kiin« i København, kan bryste sig af en placering som nummer 29 på ranglisten »Worlds 50 Best Asia«, der rangordner de 50 bedste restauranter i Asien.

 

Placeringen blev offentliggjort mandag eftermiddag. Henrik Yde Andersen åbnede i 2009 en filial af »Kiin Kiin« i Bangkok under navnet »Sra Bua«, og det er denne, der altså havner på en 29.-plads blandt Asiens bedste restauranter. Konceptet i restauranten er moderne thai-mad med et dansk twist.

Nummer ét på listen indtages af den japanske restaurant »Narisawa«.

Den danske restaurant »Noma« har dog æren af førstepladsen på den internationale Worlds Best-liste for 2012.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu